Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, har ikke mange kommentarer til, at partiets velfærdsordfører, Sandy Brinck, forlader partiets folketingsgruppe. Hun er fredag og lørdag i Wien, hvor de europæiske socialdemokratiske ledere mødes, og hørte først om Sandy Brincks beslutning i eftermiddag. »Sandy Brinck vil blive savnet i gruppen. Hun er en fagligt dygtig politiker med gennemslagskraft. Jeg ønsker hende held og lykke med de udfordringer, hun står overfor, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Sandy Brinck i andre sammenhænge eller hvis hun vender tilbage til gruppen«, siger Helle Thorning-Schmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Thorning-Schmidt ønsker Sandy Brinck held og lykke
Lyt til artiklen