Kvinder spiser mere kød

Der kom minimælk i køleskabet og frugt i skålen, rugbrødet blev skrabet og tallerknerne blev kødfri. De danske kostvaner har flyttet sig en del siden midten af 1990'erne. Men den sunde udvikling ser nu ud til at være gået i stå omkring 2001. Det viser Ernæringsrådets undersøgelse fra efteråret 2004, der blev offentliggjort mandag, og som nu får rådets formand, professor og overlæge Bjørn Richelsen, til at efterlyse nye kostkampagner. Flere kostkampagner »Resultaterne viser, at der er behov for at forstærke indsatsen på ernæringsområdet for at give ny styrke til de positive udviklingstræk og modvirke de negative«, siger Richelsen i forbindelse med præsentationen af den nye kostundersøgelse til Ritzau. Ifølge lektor Lotte Holm, der har deltaget i arbejdsgruppen om kostvanerne, er det tydeligt, at befolkningen er interesseret i kost og de mere sunde alternativer. »Det viser eksemplet med minimælken, som nu bruges af næsten 30 procent af dem, der drikker mælk, selv om den først kom på markedet i 2001. De intensive spar på fedtet-kampagner, der toppede i slutningen af 1990'erne, havde også en tydelig og vedvarende effekt«, siger hun. Kvinder spiser mere kød Kostundersøgelsen viser, at kartofler, rugbrød og andet brød udgør en stadig mindre del af kosten. Til gengæld ser det ud til, at der igen er ved at være kød på menuen - i al fald er den ellers sikre tilbagegang for kød som hovedmåltid vendt for kvindernes vedkommende. Fra mælkemontren er der blevet mindre afsætning på mælk, men bedre salg i yoghurt. Halvdelen af dem, der drikker mælk, hælder nu mager mælk i glasset, og det vil sige minimælk eller skummetmælk. Ingen stigning i frugt og grønt 46 procent af kvinderne bruger ikke fedtstof på rugbrød, mens det gælder for 34 procent af mændene. Det er en fordobling siden 1995, men der er dog ikke sket nogen stigning siden 2001. På samme måde er der stort set ikke sket nogen ændring siden 2001 i indtagelsen af gulerødder, æbler, spidskål, blommer og andet fra gruppen af frugt og grønt.