Rederiet DFDS vil nu skærpe kontrollen og rutinerne på selskabets færger. Samtidig vil de faglige organisationer gennem deres tillidsmænd om bord kontakte alle medarbejdere og indskærpe reglerne om sikkerheden til søs. Opstramningen kommer, efter at Ekstra Bladet og TV2 i weekenden havde historier om, at personale fra rederiet drikker sig fulde, mens de har ansvaret for gæsternes sikkerhed. Kontrollen skærpes Mandag var repræsentanter for Dansk Sø-Restaurationsforening, Dansk Navigatørforening/Søfartens ledere og Restaurationsbranchens Forbund samt ledelsen i DFDS samlet, hvor de diskuterede anklagerne. På mødet blev det bl.a. besluttet, at en officer i alle rederiets skibe flere gange hver aften og nat med tilfældigt mellemrum skal kontrollere besætningsområderne for at kontrollere, at alkoholpolitikken bliver overholdt. For at kontrollere, at officererne foretager kontrollerne, skal der føres fortegnelser over kontrollerne, hvor tidspunkt, rute og område skal opføres. Hvis officererne ser tegn på, at rederiets alkoholpolitik ikke bliver overholdt, eller at der er optræk til drikkeri, skal der straks gribes ind. Endelig vil der regelmæssigt blive stikprøver med alkometerkontrol, ligesom de ansatte risikerer at skulle blæse i alkometer i løbet af arbejdstiden. Kontrol til gene I forbindelse med den skærpede kontrol siger koncerndirektør Søren Jespersen i en pressemeddelelse: »Vi har set indicier på, at vores restriktive alkoholpolitik er overtrådt. Sikkerhed til søs vil altid have førsteprioritet hos DFDS. Jeg er udmærket klar over, at de nye skrappe restriktioner og kontroller vil være til gene for den altovervejende majoritet af vort personale, der altid overholder alle regler, men jeg er overbevist om, at alle vil have forståelse for nødvendigheden heraf«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























