En cirka 50-årig mand døde i nat af indre kvæstelser på Hvidovre Hospital, efter at han mandag eftermiddag var blevet ramt af en sten under et sammenstød på hjørnet af Retortvej og Vigerslev Allé i Valby, oplyser politiet. Manden sad sammen med fire-otte andre og drak på nogle bænke på en skrænt, da de kom op at skændes med en udlænding, der kom forbi. »Det udviklede sig til noget tumult, og der blev kastet sten. Både offeret og et vidne blev ramt, før gerningsmanden stak af«, fortæller kriminalpolitiets centrale vagtleder, vicekriminalkommissær John Lorentzen. Indre læsioner Kort efter blev offeret dårlig og slæbte sig hjem til sin bror på den nærliggende Langagervej, hvor han kollapsede. I første omgang mente politiet, at hans skader skyldtes, at han var faldet, og det var først ud på aftenen, at man blev opmærksom på episoden på hjørnet af Retortvej og Vigerslev Allé. På Hvidovre Hospital blev det opdaget, at han havde indre læsioner, og han kom på operationbordet, men døde klokken 01 natten til tirsdag. Politiet havde tidligt i morges ikke noget signalement af gerningsmanden, ligesom man ikke vidste, hvorfor det kom til et sammenstød mellem gruppen på hjørnet af Retortvej og Vigerslev Allé.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























