Der kommer alligevel ikke noget forbud mod afhængighedsskabende stoffer i tobak. I 11. time har Socialdemokratiet og de radikale besluttet af springe fra det flertal uden om regeringen, der i et stykke tid har tegnet sig for at forbyde de tilsætningsstoffer til tobak, der forstærker den afhængighedsskabende effekt. Dyr løsning Årsagen er, at det lykkedes for sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at skabe alvorlig tvivl om, hvad det vil koste skatteyderne at gennemføre et forbud. På et møde i Folketingets Sundhedsudvalg fremlagde han et notat, der fastslår, at det vil koste mellem 60 og 120 millioner kroner at gennemføre et forbud mod 20 af de afhængighedsskabende stoffer. Og det har fået både R og S til at undlade at stemme for Enhedslistens beslutningsforslag. »Vi synes ikke, det er rimeligt at bruge mellem 60 og 120 millioner kroner. Jeg har talt med vores finansordfører og han har advaret og sagt, at de penge kan jeg ikke råde over«, siger sundhedsordfører Lone Møller (S). Beholder pres på minister Som den radikale ordfører, Naser Khader, lægger hun dog stor vægt på at bevare presset på sundhedsministeren i næste folketingsår. »Egentlig er det dybt utilfredsstillende. Lars Løkke burde for længst være kommet med disse regneeksempler, så vi havde haft mulighed for at kontrollere dem. Som politiker føler man sig magtesløs, men vi er nødt til at stemme blankt for det er mange penge«, siger Naser Khader. Årsagen til, at det vil koste så mange penge at gennemføre forbuddet, er ifølge Lars Løkke Rasmussen, at der er stor usikkerhed om, hvilke stoffer, der skaber afhængighed af rygning. Vi mangler viden »Den grundlæggende problemstilling er, at vi i Danmark ikke har den viden, der skal til for at få indblik i, hvilke tilsætningsstoffer, der er afhængighedsskabende og hvilke der ikke er«, siger sundhedsministeren. Dokumentationen er nødvendig for ikke at blive mødt af omfattende erstatningssager fra industrien, og den kan alene skabes, hvis der gennemføres omfattende toksikologiske analyser af en række stoffer og deres virkning i samspil med tobak. »Her har vi så lavet et estimat, der siger, at hvis du bare skal teste 20 gængse tobaksblade, så skal vi ud i rotteforsøg og laboratorieforsøg som løber op i udgifter på noget, der ligner 60 til 120 millioner kroner«, siger Lars Løkke Rasmussen. Naser Khader understreger dog, at de radikale vil støtte en genfremsættelse af Enhedslistens forslag i næste samling, hvis regeringen ikke gør noget aktivt hurtigt. Lone Møller er på samme linje: »Selv om vi må se i øjnene, at forslaget nu falder, så opgiver vi ikke sagen«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























