Visne planter kan sende Henriette Kjærs mand i retten

Lyt til artiklen

Eks-minister Henriette Kjær nåede netop at meddele, at der nu er styr på familieøkonomien, før hendes mand igen bliver slæbt i retten. Denne gang handler det om havearbejde for 25.000 kroner, der blev lavet sidste forår for Erik Skov Pedersen, men som han endnu ikke har betalt for, trods adskillige rykkere. Planterne gik ud Grunden har i følge ham selv været, at planterne i haven efterfølgende er gået ud og derfor ikke er værd at betale for. »Tiden må vise, om man kan blive dømt for noget. Hvis du køber dig et ur, og det ikke går, så kan du kræve at få pengene tilbage. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan det ende med en retssag,« siger Erik Skov Pedersen til B.T. Glemt at vande blomsterne Den forklaring giver Karsten Thomsen fra Gentofte Haveservice, der har lavet havearbejdet, ikke meget for. »Det er måske to måneder siden, de nye oplysninger om, at nogle af planterne var gået ud, kom frem. Men det var altså sidste forår, vi lavede arbejdet, så det er svært at forholde sig til nu. Måske har han glemt at vande planterne«, siger han til BT. Beløbet var oprindeligt på 32.000 kroner, men Erik Skov Pedersen indgik en afdragsordning med inkassobureauet, og Gentofte Haveservice modtog de første 7.000 kr. Derefter stoppede afdragene, og sagen blev overdraget til virksomhedens advokat. Nu er sagen på vej i retten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her