Familier mistede børnepasningsorlov ved en fejl

Familier, der uden egen skyld har mistet rettigheden til den børnepasningsorlov, de havde krav på, skal have mulighed for dispensation. Det mener både Enhedslisten og SF, som vil rejse sagen over for familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K). 666.000 forældre til børn mellem to og ni år fik i foråret sidste år brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om, at de skulle melde aktivt tilbage, hvis de havde planer om at benytte deres ret til børnepasningsorlov. Nogle familier i klemme Fristen var 1. april 2004, men i særlige tilfælde kunne der gives dispensation året ud. Baggrunden var en lovændring, der skulle forhindre, at borgere fra de nye medlemslande i forbindelse med udvidelsen af EU kunne flytte til Danmark og få ret til den danske børnepasningsorlov. 457.741 meldte tilbage og blev registreret i systemet med ret til orlov. Men nu viser det sig, at nogle familier er kommet i klemme og ikke er blevet registreret. Enten fordi de aldrig har fået brevet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og ikke har været opmærksom på fristen, eller fordi de har svaret, men alligevel ikke er blevet registreret. Ingen ankemulighed trods fejl I de sager siger Arbejdsformidlingen, der behandler ansøgninger om børnepasningsorlov, konsekvent nej. Og der er ikke nogen ankemulighed. »Det er helt urimeligt«, siger Ole Sohn, SF. »Meningen med lovændringen var at lukke for de nye EU-borgeres mulighed for at bruge orloven. Det har aldrig været meningen at lukke for de danskere, der havde krav på børnepasningslov«. Han vil nu stille spørgsmål til familie- og forbrugerminister Lars Barfoed om sagen og kræve, at der findes en løsning for de - formentlig forholdsvis få - familier, der er kommet i klemme. Politiske protester Ole Sohn protesterede allerede mod ændringen, da lovforslaget var til førstebehandling i december 2003 - netop med henvisning til, at nogle kunne komme i klemme. Det samme gjorde Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Også Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr vil rejse sagen over for ministeren: »I virkeligheden er det en skandale. Brevene blev ikke sendt ud anbefalet, og så må man vide, at der ikke er sikkerhed for, at alle kommer frem«. Også han vil spørge, hvad ministeren vil gøre for at løse problemet for de berørte familier. Og så vil han bede om at få et overblik over, hvor mange det drejer sig om. Uvist antal I Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender anslår fuldmægtig Jens Warmsler, at ministeriet har fået 20-30 henvendelser om problemet: »Men det er AF-regionerne, der bevilger orlov, så de kan sagtens have nogle sager af samme karakter, uden at vi ved det«, siger Jens Warmsler. Han erkender, at der ikke er 100 procents sikkerhed for, at alle breve er nået frem. De er sendt ud med almindelig post, så modtagerne ikke har skullet kvittere, som man gør ved modtagelsen af anbefalede breve. Fagbevægelsen advarede om fejl-muligheden Lovændringen blev i sin tid også mødt med stor betænkelighed af samtlige lønmodtagerorganisationer. Høringssvaret var underskrevet af LO-sekretær Harald Børsting. »Alle lønmodtagerorganisationer pegede på den åbenlyse risiko for, at nogle ville blive ramt af fælden, og desværre har vi altså fået ret«, siger Harald Børsting. »Jeg mener, at man må finde en løsning i de enkeltsager, der må dukke op«. Det har ikke været muligt at træffe familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.