Øget indsats mod ulovlige østarbejdere

Lyt til artiklen

Københavns Politi tager nu for alvor fat på kampen mod brugen af illegale østarbejdere. Antallet af illegale arbejdere, der arbejder i København og omegn, er i så hastig vækst, at politiet nu koordinerer indsatsen for at komme de ulovlige arbejdere og deres bagmænd til livs. »Vi har gennem nogen tid arbejdet på at koordinere indsatsen, så alle ved, hvordan sagerne skal behandles - på tværs af stationerne og hos anklagemyndigheden. Vi kan konstatere, at der er mange sager med illegale arbejdere, og vi har mange sager liggende«, siger politiassesor Ebbe Arentoft fra Københavns Politi, advokatur O. Supersignal Hos Malernes Fagforening hilses den øgede indsats velkommen: »Det er et supersignal, at politiet nu opruster. Vi har ikke villet dramatisere situationen, men der går nærmest ikke en dag, hvor der ikke dukker nye sager op. Spekulanter og entreprenører har intet imod at hyre illegale arbejdere og betaler dem helt ned til 30 kroner i timen«, siger næstformand Bo Rosschou. Det første udbytte af den intensiverede indsats kom tidligere på ugen. Da anholdt Københavns Politi syv polske arbejdere, som arbejde for en københavnsk direktør og firmaet Gromet. »Vi mente at kunne konstatere, at de polske arbejdere havde arbejdet i længere tid, end de havde lov til. Derfor blev de anholdt i tirsdags og fremstillet i byretten i onsdags. De fik en advarsel, som de modtog, og må ikke tage tilsvarende arbejde igen«, siger politiassessor Ebbe Arentoft. Febrilsk kamp De danske fagforeninger kæmper en febrilsk kamp for at bekæmpe brugen af billige håndværkere fra Østeuropa. Med lønninger mange gange under de danske står husejere, spekulanter og entreprenører i kø for at bruge de billige arbejdere. »Vi håber, at politiets indsats vil få de folk til at tænke sig om en ekstra gang. Vi har manglet en klar vurdering af ulovligheden af brugen af østarbejdere. Den ser det nu ud til, at vi får, og det vil hjælpe os i arbejdet med at bekæmpe dem«, siger Bo Rosschou.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her