Middelpræstation af 8. klasse i historie

Unges viden om historie er hverken mangelfuld eller fragmenteret. Den er faktisk jævnt god. Det viser en test, som Politiken har foretaget, af 8.-klassers paratviden i historie. 162 elever fra otte skoler i hele landet har deltaget i testen, der består af 25 spørgsmål. I gennemsnit har eleverne 57 procent rigtige svar. Ikke så ringe »Det er ikke så ringe. Man kan ikke betegne de unges kundskaber som en katastrofe efter denne test. Den skyder en pil gennem fordommene om, at de hverken kender vikingerne eller den franske revolution - og slet ikke kan placere dem tidsmæssigt i forhold til hinanden«, siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Også formanden for historielærerforeningen, Lene Rasmussen, er lettet over resultatet, som hun betragter som en 'middelpræstation': »Jeg er stolt over, at de kan så meget. Testen er lavet ud fra regler, der kun er et år gamle. Det fortæller os, at selv om vi underviser på en måde, som undervisningsministeren ikke bryder sig om, så er det ikke helt tosset, det, vi gør. For der er noget, som hænger ved hos eleverne«. Styr på grundloven Især grundloven har eleverne helt styr på. Men 89 procent af dem ved også, at pesten hærgede i Europa, Asien og Afrika i det 14. århundrede - og at guldhornene blev fundet i 1639. Professoren og læreren synes dog, det er »fantastisk« og »underligt«, at 36 procent af eleverne har udnævnt Stauning til at være statsministeren, der førte os ind i EF. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) finder det glædeligt, at eleverne har 57 procent rigtige i gennemsnit, men mener, at der er plads til forbedring: »Selv om de ingenting vidste, ville de alligevel få 33 procent rigtige blot ved at gætte. Jeg så gerne en lidt større sikkerhed i deres svar. Svarprocenten bør komme op på 67 procent. Med en historiekanon kan vi løfte det op til to tredjedele rigtige svar«, forudser Bertel Haarder.