»Da jeg begyndte at køre motorcykel i slutningen af 60'erne, blev der tit set lidt skævt til en. Men mange har fået øjnene op for, at det ikke kun er rockertyper og uheldige elementer, der kører motorcykel«, fortæller Kai Genbark Nielsen, formand for både Motorcykelbranchens Landsforbund og Motorcykel-forhandler Foreningen til Urban. Fra branchen lyder det, at alle typer motorcykler går som varmt brød. Antallet af motorcykler er fordoblet på de seneste ti år. Og i år har salget været 40 procent større end samme tid sidste år. Det skriver dagbladet Urban. Fornøjelsesture »Danskerne har fået flere penge mellem hænderne, og de fleste køber udelukkende cyklen til fornøjelsesture. I øjeblikket er det mere almindeligt at sælge en motorcykel til en kunde på 50 år end til en på 20«, fortæller Kai Gernbak Nielsen. Når salget i år er 40 procent større end forrige så skyldtes det også en miljøafgift, som sætter deadline for flere motorcyklemærker. De lever ikke op til miljøkravene og skal være solgt inden første juli. »Derfor er nogle mærker blevet billigere. Men det forklarer langt fra hele stigningen«, siger Kai Gernbak Nielsen. Største medlemstilgang nogensinde Resten af forklaringen kan forretningsordfører Gunnar Skrydstrup fra landsforeningen for motorcyklister MC Touring Club muligvis levere. For også her meldes der om sigende interesse. »I år har vi haft den største medlemstilgang nogensinde. De fleste nye medlemmer er fra min generation«, fortæller den 59-årige forretningsordfører. »Den gang i 70'erne var vi mange, der startede med at køre motorcykel. Men vi solgteden, da vi fik børn. I dag er vi ret velhavende, og så vil vi have en motorcykel igen. Og det vil konen også. Mange tænker for eksempel, at det altid har drømt om en Triumph, og hvorfor så ikke købe den nu, hvor man har fået råd«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen