Danmarks mest solgte bil er brandfarlig. Siden februar er mindst syv danske og to svenske Peugeot 307 gået op i flammer. I alle tilfælde har der været tale om selvantænding: Uden forvarsel er der gået ild i bilerne, mens de har holdt parkeret med slukket motor. Efterlad ikke børnene! »Risikoen er lille, men personligt ville jeg aldrig efterlade mine børn i bilen. Indtil fejlen er fundet, vil jeg også tænke over, hvor jeg parkerer bilen«, siger Peugeot Danmarks informationschef, Janne Bock, til Berlingske Tidende. »Det har vi det meget dårligt med. Men både vi og fabrikken arbejder på højtryk for at finde en forklaring. Forhåbentlig har vi meget snart et svar. Problemet er, at vi ikke kan fortælle vores kunder noget, før vi kender årsagen til brandene«, siger Janne Bock, der ikke har kendskab til, at andre 307'ere end de danske og svenske, er brændt. Brandene har tilsyneladende kun ét fællestræk: Ilden opstår i biler, der er cirka to år gamle. Siden modellen kom på markedet i 2001 er der solgt 22.000 Peugeot 307 herhjemme - halvdelen af dem er to år gamle. 11.000 danske Peugeot 307 ejere kører med andre ord rundt i en bil, der pludselig kan bryde i brand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























