Rust fortsætter på lavt blus efter drabssag

Musikken vil også fremover spille i Rusts lokaler, men natklubben forbliver lukket foreløbigt. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Musikken vil også fremover spille i Rusts lokaler, men natklubben forbliver lukket foreløbigt. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Rust fortsætter som spillested trods den verserende drabssag, erklærede spillestedets ledelse på et pressemøde i dag. Men natklub-delen vil af respekt for skudofret og dennes familie forblive lukket indtil videre. Ledelsen har endnu ikke taget stilling til, hvornår og om der vil blive tale om en genåbning af diskoteket. Dørmand fra Rust Siden lørdag den 28. maj, da en af spillestedets dørmænd uden for åbningstiden skød og dræbte en ung indvandrer uden for klubben, har klubbens fremtid ellers hængt i en tynd tråd. »Ganske vist var det en dørmand fra Rust, som skød og dræbte den unge mand, men konflikten mellem dem har som sådan intet med os at gøre«, siger Rusts ejer Lars Orlamundt og Henrik Ib Jørgensen i dag til Politiken. Familien truet Klubben har holdt lukket og aflyst alle planlagte koncerter siden episoden for at vise sin respekt og sympati for ofret. Dørmanden, der skød, gjorde det angiveligt fordi, at han var blevet truet af en gruppe unge andengenerationsindvandrere. Skuddene ramte to brødre, hvoraf den ene døde. Siden har der været frygt for, at drabet ville blive hævnet af ofrets familie. Det har imam Abu Laban fra Det Islamiske Trossamfund forsøgt at forhindre ved at mægle i konflikten mellem familierne. Projekt 'Safe Streets' Men efter forhandlinger med blandt andet imamen og Fædregruppen på Nørrebro om at arrangere fire støttekoncerter, hvis overskud skal gå til det nye projekt 'Safe Streets', har ejerne valgt at fortsætte klubben som hidtil. Det er blandt andet Fædregruppen, der skal sørge for, at pengene går til nogle af de hårdt belastede unge for at få dem væk fra kriminalitet. »Vi vil gerne være med til at støtte de gode kræfter på Nørrebro, og det håber vi også, at vores publikum vil. Det er nu man skal møde op hvis man vil støtte Rust. De kunstnere, som optræder ved koncerterne, arbejder uden honorarer som sympati erklæring til Rust og miljøet på Nørrebro«, siger ejerne. Den første støttekoncert løber af stablen i morgen kl 21. Her vil blandt andet navne som Karen, Zaki, Sasseline, Clemens, Go Go spille.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her