Opløbet om at blive den første dansker i rummet spidser til. Først var de 266 ansøgere, så 84 og nu er der ni kandidater tilbage i kampen om at blive dansk astronaut med mulighed for at aflægge Månen et besøg. Dansk astronaut har gode muligheder Otte mænd og én kvinde kæmper nu om at blive blandt den eller de kandidater, som Danmark vil indstille hos den europæiske rumfartsorganisation ESA. Herfra er der ingen garanti for, at en dansker kommer med - men muligheden er absolut til stede, mener videnskabsminister Helge Sander (V). »Jeg føler, at vi har en god mulighed. 13 af de 17 lande i ESA-samarbejdet har en astronaut i dag, mens Danmark er et af kun fire lande uden«, siger Helge Sander ifølge Ritzau. Danmark har nemlig aldrig har haft en astronaut med i ESA's missioner, selv om Danmark var med til at oprette ESA i 1975 og siden har været flittig bidragyder til forskellige projekter. Mere uddannelse venter De ni kandidater skal nu igennem samtaler og dybdegående helbredsundersøgelser inden den endelige beslutning bliver taget i september eller oktober. Hvis danskeren bliver optaget hos ESA, skal personen videre på en tre år lang uddannelse i Tyskland, Rusland og USA. Derefter vurderes det fra mission til mission, om personen er forskningsmæssigt kvalificeret til at deltage. Eventyrlystne kandidater Kendetegnende for de ni tilbageværende kandidater er en forskeruddannelse på højt niveau, typisk en ph.d.-uddannelse, og som oftest ganske eventyrlige interesser i fritidslivet. Således er erfaring med emner som bjergbestigning, svæveflyvning og faldskærmsudspring snarere reglen end undtagelsen blandt de ni. En af de ni kandidater i finalerunden er den 32-årige kemiingeniør, ph.d. Bo Stenhuus. Han ser astronautjobbet som et eventyr, hvor man er med helt ude ved grænserne af, hvad der er muligt. Han kan godt se sig selv på Månen. »Det er et højrisikojob. Det er altid farligt, hvis man vil være med i pionerarbejde, men jeg må bare have tillid til, at der bliver gjort alt for at minimere risikoen«, siger han til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























