Kvinde nægter kendskab til falske opholdstilladelser

Lyt til artiklen

Den 33-årige kvinde, der er indtil i dag sad varetægtsfængslet i sagen om falske opholdstilladelser til kine­sere, har nu valgt at stå frem i offentligheden. Og det trods, at hun i morges under bevogtning fødte en datter og to timer efter blev løsladt. Kendte ikke til de falske papirer Kvinden siger til TV2, at hun ikke kendte til de falske papirer, før hun blev anholdt den 27. maj. Hun erkender til gengæld, at der er gået falske opholdstil­ladelser hen over hendes bord, som hun ikke har formået at afsløre. »Forskellen er så minimal. Ved en daglig rutinesagsbehandlig er det ikke noget, man opdager«, siger hun til TV 2. Har lavet mange opholdstilladelser På spørgsmålet om, hvorfor hun er blevet anklaget svarede hun, at hun generelt har lavet mange opholdstilladelser - også til folk af anden nationalitet end kinesisk. »Desværre har der været falske breve fra skolerne imellem, men det er ikke til at se med det blotte øje, at de er falske«, siger kvinden til TV2. Kvinden siger til TV2, at hun er ked af, at hun skulle tilbringe den sidste del af tiden som højgravid i Vestre Fængsel. »Det var ubehageligt. Også at min kæreste ikke nåede at være med til fødslen«, siger hun. Ligesom kvinden blev også en 41-årig mistænkt embedsmand fra Udlændingestyrelsen løsladt i dag. Begrundelsen for løsladelsen fra politiets side er, at de ikke længere kan påvirke politiets efterforskning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her