Politiet tavs om efterforskning af brandattentatet

Den eftersøgte mand har måske svedne øjenbryn eller andre tegn på at have været nær ild. - Foto: Roskilde Politi
Den eftersøgte mand har måske svedne øjenbryn eller andre tegn på at have været nær ild. - Foto: Roskilde Politi
Lyt til artiklen

Torsdag eftermiddag fortsatte flyttemænd med at bære potteplanter, lænestole og kasser ud fra integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) hjem i Mosede ved Greve. To vinduer og en dør, som var blæst ind af ilden, var erstattet med træplader, og håndværkere var i gang med at reparere de skader, branden forårsagede. Selv om politiet betegner branden som »livsfarlig« og en »ganske seriøs sag«, var det torsdag sparsomt med nye oplysninger om, hvordan det går med efterforskningsarbejdet. Sprit startede branden Dog viser politiets foreløbige kriminaltekniske undersøgelser, at det var sprit, som startede branden i integrationsministerens bil. Politiet regner med, at branden har bredt sig med eksplosiv fart, efter at ilden havde fået fat i den benzin, som allerede var i bilens tank. Vidne så flammer før braget Desuden så et vidne de første flammer allerede klokken 02.45, altså et kvarter før Rikke Hvilshøj vågnede ved et kæmpe brag og ringede 112. Hvorfor dette vidne ikke selv valgte at alarmere alarmcentralen, kunne vicekriminalinspektør John Øllegaard fra Roskilde Politi ikke oplyse noget om på torsdagens pressemøde. Ung mand efterlyst Politiet efterlyser en ung mand, som et vidne har set løbe væk fra integrationsministerens bolig i minutterne efter, at branden begyndte. Manden blev set løbe fra Svanemosen, hvor Rikke Hvilshøj bor, og over mod Mosebakken gennem et stisystem, der løber ved siden af ministerens bolig, kun et øjeblik efter flammerne begyndte at blusse. »Det kan selvfølgelig være, at manden havde en god grund til at have travlt. Derfor vil vi gerne tale med vedkommende«, understregede John Øllegaard. Svedne øjenbryn Politiet efterlyste også reaktioner fra borgere, som kendte nogen, der passede på signalementet og havde tegn på at have været tæt på ild, for eksempel ved at have »sortsvedne øjenbryn«. Især borgere, som kender lokalområdet, kan hjælpe politiet med oplysninger, hvis de har set nogen tage notater, billeder eller andet usædvanligt i nærheden af ministerens bolig. »Vi har brug for offentlighedens hjælp, og derfor vil vi meget gerne i kontakt med folk, som har set noget særligt eller usædvanligt«. Alle muligheder åbne Flere gange på pressemødet blev der fisket efter mulige grupper eller gerningsmænd, der kunne stå bag attentatet, men hver gang lød svaret fra vicekriminalinspektør John Øllegaard: »Vi vil ikke udelukke nogen som helst, men holder alle muligheder åbne«. Tidligt onsdag morgen loggede en aktivist fra en gruppe, som kalder sig Grænseløse Beate, sig ind på en computer på hos internetcaféen Surf&Play på Nørrebro i København og udsendte en pressemeddelelse til flere danske medier, hvor de tog ansvaret for aktionen. Beate har været tavs Siden har gruppen ikke ladet høre fra sig. Men politiet understregede, at man har flere såkaldte it-spor i sagen. Computeren, som meddelelsen blev sendt fra, er konfiskeret af politiet, som også har undersøgt tastaturet for eventuelle fingeraftryk. Samtidig har politiet formentlig kontaktet internetudbyderen Yahoo.com i USA, hvor Grænseløse Beate har oprettet sig som bruger. Spor herfra kan give et fingerpeg om, hvad der ellers er blevet sendt fra den e-mail-adresse, som aktivisterne har benyttet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her