Det er uden betydning, hvad EU-kommissionens næstformand mener om den danske afstemning til EU-forfatningen. Det siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter næstformand Margot Wallström har opgivet håbet om en EU-afstemning i Danmark. »Man kan ikke længere forlange, at den danske afstemning bliver gennemført«, siger hun. Men det imponerer ikke den danske udenrigsminister. »Margot Wallström har selvfølgelig ytringsfrihed, som alle andre. Hun er så kommet med sin mening. Men Danmark træffer sin egen afgørelse efter topmødet på baggrund af, hvad Frankrig og Holland har været i stand til at komme og fortælle os om, hvordan de ser på deres situation, og hvordan de mener, at den kan løses, eller ikke kan løses«, siger udenrigsministeren til Ritzau. Den officielle danske linje er at gennemføre folkeafstemningen. Kun hvis der skal ændres i traktaten, vil statsminister Anders Fogh Rasmussen være med til at aflyse afstemningen. Dermed ligger han på linje med kommissionens formand José Manuel Barroso og EU's luxembourgske formandskab. Den svenske næstformand foreslår i stedet, at EU iværksætter en såkaldt 'Plan D': En stor satsning på direkte demokrati og dialog med borgerne til flere milliarder kroner. »Det koster penge, ja, og det er både besværligt og kontroversielt. Der er ikke tradition i EU-institutionerne for at tænke på den måde, og risikoen er, at der ikke er tilstrækkelig vilje. Men det er den eneste vej frem nu, det er jeg overbevist om. EU kan ikke blive ved med at være elitens projekt alene«. Det er en ide, som Per Stig Møller bakker op om. »Jeg hæfter mig faktisk mere ved hendes tanker om, at vi skal tættere på det folkelige i Europa. Det er tanker, som jeg også arbejder med, og som jeg synes, at der indhold i. Dét er så hendes resortområde«, siger Per Stig Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























