»Din stavning svarer til 4. klasses niveau. Din læsning til 6. klasses niveau«. En melding, der kan være chokerende for en studerende, der er i gang med eller skal i gang med en videregående uddannelse og aldrig tidligere har fået testet sin ordblindhed. I 2003 fik SU-styrelsen 532 ansøgninger om støtte til ordblinde studerende på videregående uddannelser, og som tidligere år bad anslået godt et par hundrede af dem om at blive testet for ordblindhed. »Nogle har gamle test, men 40 procent af dem ved ikke, om de faktisk er ordblinde. De oplever problemer, men det er aldrig blevet dokumenteret tidligere, at det handler om ordblindhed«, fortæller specialkonsulent Line Knudsen fra SU-styrelsen. Burde være opdaget For at fastslå, om der er tale om ordblindhed, testes de studerende på ordblindeskoler rundt om i landet. En af dem er Hovedstadens Ordblindeskole, som Rie Nielsen er forstander for: »Når de studerende fra videregående uddannelser kommer her, er det yderst sjældent, at de viser sig ikke at være ordblinde. Når de selv henvender sig, er det, fordi klaveret ikke spiller for dem«. Hun mener, at der er noget galt, når studerende selv skal henvende sig: »Det burde været opdaget tidligt i folkeskolen. Det er på det tidspunkt, der skal sættes ind og stimuleres. Mange af dem, vi ser, har måttet kæmpe sig gennem et dødssygt hf-forløb uden hjælpemidler af nogen slags«, siger Rie Nielsen og fortæller om en pædagogstuderende, der i sin praktiktid gik langt for at skjule sin ordblindhed. Skamfuld »Hun stod for indkøb til institutionen, men var ude af stand til at skrive en huskeseddel. Så når det stod klart, at der manglede fire agurker, skyndte hun sig ud på toilettet og ringede til en veninde, som skrev tingene op for hende, en efter en«, siger hun. 33-årige Kathrine Bundgaard Nielsen har også oplevet at være skamfuld over sin ordblindhed, men fik altid at vide hjemmefra, at hun kunne blive, lige hvad hun ville. Så hun blev jurist og arbejder som advokatfuldmægtig, på trods af at hendes stavefærdigheder svarer til 3. klasses niveau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























