V: Redningsfolk skal vidne anonymt

»Det er blevet værre, og det er, som om vores uniform er en rød klud. Jeg er ikke vant til at blive skydeskive for had mod autoriteter«, siger den københavnske ambulancefører Thomas.   Foto: Mads Nissen
»Det er blevet værre, og det er, som om vores uniform er en rød klud. Jeg er ikke vant til at blive skydeskive for had mod autoriteter«, siger den københavnske ambulancefører Thomas. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

For nylig har ambulancefører Thomas fra Fælledvej Brandstation på Nørrebro vidnet i retten mod en voldsmand, der havde overfaldet ham, mens han var sendt ud for at redde menneskeliv. Da dommeren læste hans fulde navn op i retten, kunne han høre, hvordan voldsmandens venner tastede navnet ind på deres mobiltelefon. Det gør ham utryg. Gadebander truer En anden redningsmand på Nørrebro er nemlig blevet opsøgt på privatadressen, efter at han havde vidnet i retten. En tredje er flyttet til udlandet, efter at københavnske gadebander har truet ham og hans familie på livet. I alle tilfælde har overgrebsmændene været unge med indvandrerbaggrund. Ifølge ambulancechef i Københavns Brandvæsen, Peter Bjørn Hansen, er andre redningsfolk holdt op med at melde de voldelige overfald til politiet, fordi de er bange for trusler. Anonyme vidner Derfor foreslår Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), der er redningsmandskabets politiske chef, at ambulancefolk automatisk skal kunne vidne anonymt i retten. »Det, der udvikler sig i øjeblikket, er ufatteligt ubehageligt. Vi har set, at loven om anonyme vidner har virket over for rockerne, så hvorfor ikke også her«, siger Søren Pind, der også er medlem af Folketingets Retsudvalg. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, hilser forslaget velkomment. »Vi kan ikke fornægte, at vi står over for en gruppe mennesker, som er så hårdkogte og forråede i deres adfærd og vold«, siger han. Der findes ikke tal for, hvor mange københavnske redningsfolk der bliver overfaldet hvert år, men Københavns Brandvæsen er fra i år begyndt at kortlægge antallet. Ambulancechef Peter Bjørn Hansen er dog ikke i tvivl om, at problemet er stigende. Justitsminister siger nej Justitsminister Lene Espersen (K) afviser forslaget. »Jeg er bange for, at forslaget vil give redderne falsk tryghed. Meningen med anonyme vidner er, at tilfældige vidner kan få beskyttelse. Det, der er brug for, er en tæt koordination mellem Falck og politiet«, siger justitsminister Lene Espersen (K). Om to uger fremlægger hun en handlingsplan, der skal bekæmpe gadebander. Politimesterforeningen er også tilbageholdende. »Det skal være allersidste udvej, og der er vi ikke endnu«, siger foreningens formand, Poul Bjørnholdt Løhe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her