Der gemmer sig mere end blot en uskyldig beskrivelse af det danske studiemiljø og glæderne ved Den Lille Havfrue på websiden www.kina.cc/dk. Hjemmesiden er beregnet til kinesiske studerende i Danmark, men bag de mange kinesiske skrifttegn finder man en omfattende illegal handel med arbejdstilladelser, frikort og job. Det skriver Berlingske Tidende, der har haft en tolk til at oversætte ordvekslingerne på et chatroom på hjemmesiden, der kræver både brugernavn og password. Hurtigt svar Metoden er, at herboende kinesere sætter deres lovlige arbejdstilladelser eller frikort til salg i annoncer på hjemmesiden. Kunderne er både kinesere, som opholder sig illegalt i landet, og kinesiske studerende, som ønsker at forlænge deres ophold i Danmark. »Jeg sælger arbejdstilladelser og frikort«. Sådan lød en af annoncerne på hjemmesiden, der hurtigt gav svar fra kinesere, som var klar til købe begge dokumenter og derved få chancen for at udgive sig for en anden og få arbejde i Danmark. De herboende kinesiske studerende er specielt interesserede i frikortet. Ved at købe et frikort på 65.000 om året kan de ifølge Told & Skat København sammen med det personlige fradrag tjene op til 100.000 kroner om året - skattefrit. Nyt for politiet Oplysningerne om det ulovlige salg af dokumenter fra danske myndigheder er nye for politiet. »Vi vidste, at hjemmesiden var omfattende, og at den var på kinesisk. Men vi fik først kendskabet til de ulovlige handler sent i sidste uge«, forklarer kriminalinspektør Peter Forstrøm fra bedrageriafdelingen hos Københavns Politi, som på mandag tager sagen op med politiledelsen i København. »Så må de beslutte, hvordan vi skal prioritere efterforskningen«, siger Peter Forstrøm, der i øjeblikket er travlt optaget af en anden bedragerisag, som også involverer kinesere. Han leder efterforskningen af en sag fra begyndelsen af maj, hvor 50 kinesiske studerende efter sigende har bestukket sig til opholdstilladelse i Danmark. To embedsmænd, en 41-årig mand og en 33-årig kvinde, fra Udlændingestyrelsen sidder varetægtsfængslet for at modtage bestikkelsen, og integrationsministeren Rikke Hvilshøj (V) har beordret Rigsrevisionen til at undersøge de knap 5.000 opholdstilladelser, der er givet til kinesiske studerende fra 2002 til 2005. Strengere kontrol Inde på den kinesiske hjemmeside stod der i går på gebrokkent dansk, at der skal være strengere kontrol med chatrummet, men at indholdet i Berlingske Tidendes artikel ikke er retfærdigt. »De fleste kinesiske studenter praktiserer positivt her«, slutter meddelelsen på siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























