Verden bruger 6.264.000.000.000 kroner på våben

15 år efter Den Kolde Krigs afslutning er verdens militærudgifter ikke skrumpet synderligt. I 2004 brugte verdens lande 6.264 milliarder kroner på militæret viser en ny rapport fra det ansete svenske fredsforskningsinstitut SIPRI. Det er kun seks procent mindre end i 1987-1988, da militærudgifterne under Den Kolde Krig toppede. Men 13 gange mere end de 472.8 milliarder kroner som verdens lande i 2004 brugte på ulandsbistand ifølge OECD's tal. USA står for halvdelen USA's militære udgifter udgør alene 47 procent af verdens samlede militærudgifter. Det skyldes ikke mindst de militære operationer i Afghanistan og i Irak. Den udgift er 25 gange større end hvad landets bruger på ulandsbistand. Alene ekstraudgifterne til USA's militære operationer i 2004 overstiger de samlede militærudgifter i Afrika, Latinamerika, Mellemøsten og Asien fratrukket Japans udgifter. Sydasien, hvor Indien har øget sit militærbudget betydeligt, er den region, hvor militærudgifterne steg kraftigst i 2004. Kinas militærudgifter udgør over en fjerdedel af de samlede militærudgifter i Sydøstasien. Fem lande - USA, Storbritannien, Frankrig, Japan og Kina - står samlet for næsten to tredjedele af verdens samlede militærudgifter. De fire sidstnævnte lande med 4.5 procent hver. 144 lande bruger 18 procent Til sammenligning udgør 144 andre landes samlede militærudgifter kun 18 procent af verdens militærugifter. Selv om militærudgifterne er vokset, har SIPRI kun registreret 19 større, aktive konflikter. Ifølge Bjørn Møller fra det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS) skyldes stigningen i de militære udgifter udelukkende USA oprustning. »Det er ikke en global stigning, men en amerikansk stigning. Siden landet fik en neokonservativ regering, har den oprustet. den gik til valg på højere militærudgifter og siden den tiltrådte har den leveret varen. Blandt andet med et dyrt missilforsvarsprogram, samt en krig i Irak, der endte med at blive væsentligt dyre end beregnet«, siger han.