Flere og flere søer fra de danske svinebesætninger når aldrig at blive slagtet, fordi de dør eller bliver aflivet på grund af sygdomme og nedslidning. Nye tal fra Fødevarestyrelsen viser, at 14,1 procent af de danske søer - eller godt 163.000 dyr - sidste år blev sendt til destruktion som følge af enten aflivning eller selvdød. Det er mere end en tredobling på femten år og en stigning fra 12,8 procent i 2003. Mavesår og organdrejning I 2004 endte 163.117 af Danmarks godt 1,1 million søer på destruktionsanstalt mod 147.500 året før. Der skelnes ikke mellem selvdøde og aflivede dyr på destruktionsanstalterne. Men stikprøveundersøgelser har vist, at 58-70 procent af søerne er selvdøde. Mavesår, tarmslyng eller indre organdrejninger er oftest årsag til søernes død. Det viste den hidtil mest omfattende undersøgelse af de danske søer, der udkom sidste efterår, og som blev anerkendt af formanden for Landsudvalget for Svin. Sult forøger risikoen Ifølge undersøgelsens forfatter, forskningsadjunkt Birgitte Damm fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, hænger dødsårsagen sammen med sult, idet den forøger risikoen for mavesår og organdrejninger betragteligt. Grisene får små doser særligt næringsrigt foder, men de ringe mængder giver halvtomme mavesække, og den konstante fornemmelse af sult kan - ud over ubehaget - forårsage alvorlige følger, hvor grisenes organer pludselig drejer sig og medfører en smertefuld død. Aflivningerne sker typisk, hvis søerne har brud eller betændelse i benene på grund af for hurtig vækst, eller fordi de er kommet i klemme i spaltegulvene, hvor gyllen luges ud gennem spalter. 'Dybt deprimerende' Stigningen i søernes dødstal viser, at »problemerne med søernes velfærd ikke er løst«, siger forskningsadjunkt Birgitte Damm. Og det vækker bekymring hos Dyrenes Beskyttelse. »Det er dybt deprimerende, at tallet stiger og stiger. Det tyder på, at der er noget rivravruskende galt. Søerne bestiller ikke andet end at føde smågrise«, siger Ole Münster, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse. Da omkring halvdelen af søerne i en svinebesætning hvert år skiftes ud, svarer de nye tal til, at over 28 procent af de danske søer ikke fuldfører deres egentlige og naturlige formål; at fare 6-8 kuld af op til 30 smågrise - og siden ende deres dage på slagteriet. Hos Landsudvalget for Svin løfter de nye tal ingen øjenbryn. For her er man overbevist om, at stigningen skyldes, at svineproducenter er blevet bedre til at aflive svinene, hvis det er nødvendigt. Aldrig haft det bedre »Der er mere velfærd i at aflive, og det opfordrer vi landmændene til at gøre, hvis behandling af sygdom, sår og skader ikke hjælper. Det er den væsentligste forklaring på stigningen«, siger Orla Grøn, der er direktør i Landsudvalget for Svin under Danske Slagterier. Han forudser, at tallet kan fortsætte med at vokse, men understreger, at søerne aldrig har haft det bedre end i dag. Men det er en decideret ulogisk måde at tænke dyrevelfærd på, mener Dyrenes Beskyttelse. »I stedet for at forebygge for eksempel skuldersår, så afliver man søerne, når de får sårene. Løsningen er da at tænke på søerne, inden de bliver aflivet - altså forebygge, at det overhovedet kommer så vidt«, siger Ole Münster.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























