Den tidligere formand for Kristendemokraternes folketingsgruppe Mogens Nørgård Pedersen er foreløbig den eneste kandidat til formandsposten i partiet efter Marianne Karlsmoses afgang fra posten. »Jeg kan samle partiet, og jeg tror, at jeg kan få folk til at arbejde sammen«, siger Mogens Nørgård Pedersen. Kandidaturet kommer, efter at Marianne Karlsmose har besluttet ikke at genopstille til formandsposten i partiet med henvisning til ønsket om at bruge mere tid på sin familie. Mens den tidligere partformand Jann Sjursen ikke ønsker at blande sig i valget, så mener det tidligere folketingsmedlem Bodil Kornbek, at Mogens Nørgård Pedersen »har mange kvaliteter«. Hun ønsker dog endnu ikke at binde sig til en enkelt kandidat. Kristendemokraterne røg ud af Folketinget ved valget den 8. februar.
Formandskandidat melder sig hos Kristendemokraterne
Lyt til artiklen