Torden og regnvejr over Danmark

Det var særligt på Sjælland og Fyn, at regnen faldt i store mængder. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Det var særligt på Sjælland og Fyn, at regnen faldt i store mængder. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Det trækker op til en lunefuld sommer. Mens den sidste weekend i maj sluttede af med en varmerekord, er den første weekend i juni begyndt med et plaskende regnvejr. Fredag aften og natten til lørdag faldt der regn, som svarer til godt og vel halvdelen af hele juni måneds normale mængde nedbør, oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut til Ritzau. Lørdag 28. maj nåede temperaturen ellers op på 30,7 grader i Sønderborg. Det er det varmeste en maj måned har præsteret på dansk grund i 58 år. Men med den massive regn i nat er håbet om en stegende varm sommer rykket længere væk. Masser af lyn Mødet mellem varm og kold luft forårsagede ikke kun et kraftigt regnvejr. Et bælte af lyn og torden fejede hen over Sønderjylland, Fyn og Sjælland. I tidsrummet fra fredag aften og til lørdag formiddag var der i Danmark og det sydlige Sverige omkring 12.000 lynnedslag. Det var især på Fyn og Sjælland, at himlens sluser åbnede sig fredag aften og natten til lørdag. Selv om også østjyderne og for eksempel beboerne på Als også fik en ganske pæn mængde nedbør, så rykkede det bebudede regn-og tordenvejr længere østpå end ventet. Halvdelen af juni måneds nedbør En officiel måling fra Sjælsmark i Nordsjælland viser, at der faldt mellem klokken 20 fredag aften og otte lørdag morgen faldt 36 millimeter vand. Meteorologerne har også fået meldinger om, at der på Als er faldet mellem 40-50 millimeter regn. »Så der kan nemt være steder i landet, hvor folk har målt vandmængden højere, end vores officielle målinger viser«, siger vagthavende til Ritzau. Oversvømmede kældre Hos Falck lyder meldingen, at danskerne tilsyneladende er sluppet fra regnvejret billigere end ventet. Lørdag formiddag havde omkring 200 borgere ringet til Falck og fortalt om vandskader. »Det er som sædvanligt de oversvømmede kældre, folk ringer om«, siger informationschef i Falck Finn Serup til Ritzau. Han anbefaler alle beboere i de ramte områder om at tjekke deres kældre, hvis de ikke allerede har gjort det lørdag morgen. Jo før vandskaden opdages, jo mindre skader. Selv om danskerne ikke kan lægge paraply og regntøj helt væk, så bedrer vejret sig en smule for resten af lørdag, og grundlovsdag søndag bliver lidt bedre endnu - selv om der er langt til en rigtig god sommerdag, forudser DMI.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her