Der er trukket et jerntæppe ned over midten af dansk politik. Og det er regeringen, som bestemmer, hvornår tæppet skal hæves op. Det konkluderer Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt i sin grundlovstale på Metalskolen i Jørlunde. Hun blev blandt andet valgt som Socialdemokratiets formand, fordi hun var parat til at indgå brede forlig med regeringen. Jerntæppe Men indtil nu har det knebet med at få løftet indfriet. Men det er regeringens skyld - Socialdemokratiet »ønsker ikke, at hver dag skal være en valgdag«, mener Helle Thorning Schmidt. »Regeringen har reageret på vores invitation ved at gå i taktisk undtagelsestilstand. Et strategisk jerntæppe er langsomt ved at sænke sig ned over midten i dansk politik. Vor politiske forligsvilje bliver mødt med taktisk spilfægteri«, siger Helle Thorning Schmidt i følge Ritzau. Udmeldingen kommer samtidig med, at en ny meningsmåling viser, at Venstre er tilbage som landets største parti, og at Socialdemokratiet har tabt pusten. Partiet er nede på 27 procent - kun et procentpoint højere end ved valget i februar. V: S-formand er ikke anderledes I følge Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, kommer tilbagegangen, fordi den nye S-formand ikke har været i stand til at levere varen. »Hun har været meget markant i sin kritik af den tidligere S-ledelse i forbindelse med forhandlingerne om kommunalreformen. Men hun har stort set ikke ageret anderledes. Hun er kun med på halvdelen og stort set kun det symbolske«, siger Jens Rohde. Helle Thorning-Schmidt fastholder, at det er regeringen, som ikke er indstillet på at forhandle til begge sider i Folketinget. I stedet støtter regeingen sig kun til Dansk Folkeparti. »De (Regeringen, red.) skulle tage imod vort tilbud om et bredt samarbejde om udlændingepolitik, herunder integrationspolitik, indgå brede forlig om velfærdsreformer og forhandlinger om næste års finanslov«, siger Helle Thorning-Schmidt, der også kritiserer regeringen for at spare på ulandsbistand og kampen for demokrati i stedet for at bruge penge på militær indgriben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























