Fragtskib grundstødt på grund af trængsel i Storebælt

Lyt til artiklen

Hellere gå på grund end kollidere. Det var udgangspunktet, da et Panama-indregistreret fragtskib tidligt i morges grundstødte ved Vengeancegrund vest for Agersø i Storebælt. Ifølge Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed var det store fragtskib på vej mod nord og sejlede parallelt med et andet skib, der også var på vej nordover. Ved Agersø Flak, der er et forholdsvis smalt sted, kom et skib sejlende mod syd, og det fik føreren af fragtskibet, 'Eleftheria', til at dreje mod bagbord af frygt for en kollision. 'Eleftheria' havde ingen lods om bord, da grundstødningen skete. Det havde til gengæld de to øvrige skibe, der inddirekte var involveret i grundstødningen, og de to lodser skal Opklaringsenheden tale med i løbet af mandagen. Søndag aften lå den 209 meter lange bulkcarrier stadig på grund, og det var på det tidspunkt uvist, om noget af lasten skal væk, før skibet kan trækkes fri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her