Trusselsbrev skulle afhjælpe pengenød

Lyt til artiklen

I et desperat forsøg på at komme ud af sin pengemangel sendte en ung mand et trusselsbrev til en nordsjællandsk restauratør og krævede 750.000 kroner udleveret. Kriminalpolitiet i Helsingør har efterforsket sagen i dybeste hemmelighed og fik i weekenden en 20-årig mand fængslet, sigtet for at være den, der skrev brevet. Politiet lå på lur Det var allerede torsdag i sidste uge, at restauratøren fra Helsingør modtog brevet, der gjorde det klart, hvis han ikke mødte frem på et aftalt sted med trekvart million, så ville det gå ud over hans familie. Da betalingen skulle ske fredag aften, dukkede den 20-årige op det udpegede sted, men politiet lå klar og anholdte ham. Brevet skulle løse økonomiske problemer Den efterfølgende ransagning afslørede forskellige effekter, som viser, at den anholdte har haft med trusselsbrevet at gøre. Ifølge vicekriminalinspektør Johnny Lundberg er den unge mand fra København. Han har ikke tidligere været i konflikt med loven, men han så brevet som den eneste vej til at løse sine akutte økonomiske problemer. Fængslet 14 dage Han havde ikke direkte nogen forbindelse til restauratøren, men kendte gennem kammerater lidt til sit offers forretning, oplyser politiet. Manden blev fængslet for 14 dage. Politiet undersøger nu, om en række indbrud hos restauratøren også kan sættes i forbindelse med den 20-årige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her