Endnu to kinesere anholdt i bestikkelsessag

Lyt til artiklen

Politiet har anholdt yderligere to unge kinesere i sagen om den påståede bestikkelse i Udlændingestyrelsen. Begge vil blive krævet fængslet under grundlovsforhør i København i dag, og i forvejen sidder syv andre kinesiske statsborgere fængslet for dokumentfalsk. Kinesere står til udvisning »De er blevet anholdt i omegnen af København«, siger kriminalinspektør Peter Forstrøm i Københavns Politi. »Vi arbejder på at få sagerne mod kineserne afgjort inden for rimelig kort tid«, siger inspektøren. De står til fængsel og udvisning, hvis de findes skyldige i dokumentfalsk. Advokat: Politiets mistanke er spinkel To ansatte i Udlændingestyrelsen er sigtet for at have modtaget bestikkelse og for medvirken til dokumentfalsk. Begge nægter sig skyldige. Den ene, en kvinde på 33 år, fik i lørdags sin anholdelse opretholdt i tre døgn. Dengang sagde hendes forsvarer, advokat Carsten Hauch, at dommerens beslutning om ikke at skride til varetægtsfængsling var tegn på, at politiets mistanke var spinkel. Tirsdag vil politiet på ny bede retten om at vurdere, om den 33-årige kan varetægtsfængsles. Sigtelsen vil blive udvidet. Nu mener politiet, at kvinden i 18 tilfælde har modtaget penge for at skaffe kinesere opholdstilladelse på falsk grundlag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her