Der er flere sager om falske opholdstilladelser på vej i bestikkelsessagen fra Udlændingestyrelsen. Politiet mener, at en mellemmand sandsynligvis er involveret, men ved endnu ikke, hvem det er. Det siger kriminalinspektør Peter Forstrøm til Radioavisen: »Vi har konstateret, at nogle af kineserne ikke har været i Udlændingestyrelsen og ikke selv har hentet deres opholdstilladelser. Det ser ud til, at der er en person, som har været mellemled mellem styrelsen og kineserne«. 33-årig kvinde fængslet Samtidig har politiet underbygget mistanken mod 33-årig kvinde, der er sigtet i sagen. Hun sidder nu sammen med en kollega fænglset i sagen for at sikre unge kinesere opholdstilladelse til Danmark. Samtidig er i alt ni kinesere blevet frihedsberøvet i den usædvanlige bestikkelsessag. Begge de ansatte fra styrelsen nægter sig skyldige. Den 33-årige kvinde, kærede på stedet dommerens kendelse om fængsling til landsretten. Samtidig er der flere sager på vej. »Vi har fået at vide fra Udlændingestyrelsen, at de har fundet flere. Omkring en halv snes er på vej«, siger Peter Forstrøm. Ni kinesere fængslet - mens 32 stadig er på fri fod. De anholdte har blandt andet arbejdet i restaurationsbranchen og som avisbude, siger Forstrøm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























