Indgreb mod salg af andelsboligforeninger

Hele andelsboligforeninger skal ikke kunne opløses og sælges videre med store fortjenester. Et hasteforslag skal inden sommerferien sætte en stopper for salget. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Hele andelsboligforeninger skal ikke kunne opløses og sælges videre med store fortjenester. Et hasteforslag skal inden sommerferien sætte en stopper for salget. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er på vej med et hasteindgreb mod salg af hele andelsboligforeninger. Ved salget opløses andelsboligforeningen og boligerne konverteres fra typisk billige andelsboliger til ejerlejligheder. Men ifølge et lovforslag, der fremsættes i dag, må andelsboligforeninger fremover ikke mere opløse sig selv for at sælge deres ejendomme videre med store fortjenester. Bolig for almindelige mennesker »Den omfattende spekulation i salg af andelsboligejendomme er stik imod intentionerne i andelsboligtanken, og det har gennem længere tid vakt bekymring. Det skal være muligt for mennesker med almindelige inkomster at finde en bolig til en rimelig pris«, siger Bendt Bendtsen til Morgenavisen Jyllands-Posten. De sidste fem år har 109 private andelsboligforeninger med knap 1000 boliger benyttet sig af modellen i forskellige afskygninger. Især i Århus er mange andelsboligforeninger opløst siden 2000. Huslejen skal reguleres Ifølge lovforslaget bliver det fremover kun muligt at videresælge en andelsboligejendom som privat udlejningsejendom med reguleret husleje. Socialdemokraterne støtter forslaget, men ser dog gerne, at det bliver strammet yderligere på nogle områder. Andelsboliger kan kun stige i pris inden for bestemte reguleringer. Ejerlejligheder prissættes af markedet og er den ejerboligtype sammenholdt med villaer og sommerhuse, der er steget mest de seneste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her