Politiet efterlyser vidner i drabssag i Greve

Lyt til artiklen

Politiet mangler henvendelser i sagen om en cirka 25-årig mand muligvis af indisk eller pakistansk afstamning, der i går blev fundet dræbt i en vejkant i et skovområde ved Gjeddesdal Gods i Greve syd for København. »Vi arbejder naturligvis stærkt på at få identificeret den pågældende, men der er ikke kommet nogle yderligere oplysninger, der gør, at vi kan få ham identificeret«, siger vicekriminalinspektør Carsten Krogh. Der har dog været et par henvendelser fra vidner, der bliver efterprøvet af Roskilde Politi. Manden havde været udsat for flere slag i ansigtet med en ukendt genstand, oplyser vicekriminalinspektør Carsten Krogh. Ikke sammenhæng med drab i Guldbergsgade Politiet i Roskilde ser ikke tegn på, at der kan trækkes streger til drabet på Guldbergsgade på Nørrebro i weekenden. »Pågældende er ikke identificeret endnu, så derfor holder vi alle muligheder åbne, men umiddelbart er der ikke noget, der peger på, at der skulle være forbindelse til det, der er sket de seneste par dage«, lyder det fra Carsten Krogh. Anmoder om hjælp fra offentligheden Den uidentificerede mand beskrives som cirka 25 år, mørk i huden og almindelig til slank af bygning. Han var iført en hvid skjorte med sort krave samt blå cowboybukser. »Vi vil meget gerne anmode om bistand fra offentligheden. Hvis der er nogen, som har færdedes i området omkring klokken 20.15, vil vi meget gerne høre fra dem«, siger vicekriminalinspektør Carsten Krogh.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her