Klage over vildledende svar fra ministre syltet

Lyt til artiklen

Enhedslisten kritiserer Folketingets formand, Christian Mejdahl (V), for at bruge mere end et år på at tage stilling til en officiel klage fra partiet over vildledende eller manglende svar fra VK-regeringens ministre til tingets medlemmer. Ifølge Christian Mejdahl vil sagen således først blive behandlet på en konference i Folketinget i starten af 2006. Der er ikke sat endelig dato på konferencen, men Enhedslistens gruppeformand, Line Barfod, mener, at den kommer for sent - i betragtning af, at partiet klagede den 28. oktober 2004. Udskudt på grund af valget »Jeg synes, at det sene svar er et problem, og at vi i øjeblikket har et flertal i Folketinget, som ikke går særlig højt op i, at ministrene svarer ordentligt«, siger Line Barfod. Christian Mejdahl bad sidste år statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tage stilling til klagen. Da svaret forelå, skulle det have været behandlet på et møde i Folketingets præsidium i januar, men dette blev så udskudt på grund af folketingsvalget i februar. Det er en større sag Efter at Enhedslisten havde truet med at stemme imod genvalget af Christian Mejdahl som Folketingets formand, lovede han imidlertid, at klagen skulle udsættes for 'en principiel drøftelse' på et seminar i Folketingets præsidium i april. Nu kommer der imidlertid først en afklaring efter konferencen i 2006, forklarer Folketingets formand. »Det her er jo en større sag. Enhedslisten har klaget over et specielt problem, og så prøver vi at sætte spotlyset på hele problemstillingen, nemlig samarbejdet mellem regeringen og Folketinget. Det skal ses i det lys, at det først kan blive til næste år«, siger Christian Mejdahl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her