Ekstra kraft på operationer og ny medicin til kræftpatienter

Omkring halvdelen af alle kræfttilfælde i Danmark kunne undgås, hvis forebyggelsen af usundt liv havde større styrke. Og her er tobak den største synder. - Foto: Jacob Ehrbahn
Omkring halvdelen af alle kræfttilfælde i Danmark kunne undgås, hvis forebyggelsen af usundt liv havde større styrke. Og her er tobak den største synder. - Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Etteren var en succes. Og nu skal toeren have premiere. Sundhedsstyrelsen klippede onsdag de sidste stumper af den nationale kræfthandlingsplan nummer to på plads. »Kræfthandlingsplan nummer et har betydet en kraftig oprustning på kræftområdet, og vi begynder at se resultaterne. Men det er vigtigt at bygge videre, og vi har så småt taget forskud på toeren allerede i finansloven for i år«, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Rygning skal forebygges Han starter allerede torsdag politiske forhandlinger om den anden kræfthandlingsplan og sætter beløb på de initiativer, Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti kan blive enige om. »Jeg kan intet sige om omfanget, men det er klart, at det koster at øge tempo og kvalitet i kræftbehandlingen. Allerede i 2005 har vi afsat omkring en halv milliard på finansloven«, siger Løkke Rasmussen. Kræfthandlingsplan 2 kommer paletten rundt, når det gælder kræftbehandling, men første bud er forebyggelse. Ikke mindst af tobaksrygning. Kræftstyregruppen vurderer, at omkring halvdelen af alle kræfttilfælde i Danmark kunne undgås, hvis forebyggelsen af dårligt og usundt liv havde større styrke og medvind. Og her er tobak den største synder, og kræftplanen understreger behovet for rygeafvænning og forebyggelse af nye rygere. Ikke på internationalt niveau Lange ventetider og propper i behandlingssystemet vurderer kræftstyregruppen også som en af årsagerne til, at Danmark fortsat ikke er på internationalt niveau med behandlingsresultater. Derfor er bedre tilrettelæggelse af hele forløbet fra diagnose til efterbehandling også et af de steder, hvor der kan hentes en forbedring. For kræftsygdomme, som kræver operation, ligger Danmark efter de øvrige nordiske lande, når det gælder overlevelse, og kræftstyregruppen er ikke i tvivl om, at der skal opereres flere patienter hurtigere. Systematisk viden Også på det medicinske område kan der vindes land og reddes liv, og eksperterne peger ikke mindst på et behov for mere systematisk viden om ikke mindst nye former for kræftmedicin. Forebyggende undersøgelser for at finde kræft på et tidligt tidspunkt - de såkaldte screeninger - er også med i kataloget over anbefalinger, og kræftstyregruppen ser helst, at der bliver screenet for kræft i livmoderhalsen, tarmsystemet og bryster.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her