Den senest anholdte i bestikkelsesaffæren i Udlændingestyrelsen er ikke kun sigtet for at have modtaget penge og andre fordele til gengæld for at give opholdstilladelser til 12 kinesere. Kvinden, der er 33 år, sigtes også for at have været med til at forfalske papirer. Det kom frem i formiddags, da den højgravide kvinde blev fremstillet i et grundlovsforhør i Dommervagten i København. Kvinden nægter sig skyldig, oplyste hendes forsvarer, advokat Carsten Hauch, inden dommeren besluttede at lukke dørene af hensyn til politiets videre efterforskning. Derfor kendes hendes egen forklaring ikke. En sidder fængslet I forvejen sidder en af styrelsens ansatte varetægtsfængslet for at have taget mod penge for at udskrive opholdstilladelser til kinesere. Også flere kinesere er blevet fængslet i affæren, hvor der fra begyndelsen af januar 2003 og frem til marts i år skal være blevet betalt betydelige summer for de falske opholdstilladelser til kinesere, der angiveligt skulle studere i landet. Ifølge Integrationsministeriet blev medarbejderen anmeldt til politiet torsdag. Personen blev så anholdt i går. Rigsrevisionen undersøger sagen Mistanken om bestikkelse har fået Integrationsministeriet til at bede Rigsrevisionen om at undersøge alle de tilfælde, hvor kinesere har fået opholdstilladelse i perioden fra 2002 til 2005. Hvilshøj lover at smide fuskere ud Integrationsministeren er ikke tilfreds med sagen. »Meget tyder på, at der er foregået noget mere eller mindre organiseret kriminelt, som involverer flere ansatte i Udlændingestyrelsen«, mener Rikke Hvilshøj. Ministeren bedyrer, at de falske opholdstilladelser vil blive inddraget, og at de personer, der har betalt for tilladelserne, vil blive sendt ud af landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























