Den kvindelig ansatte i Udlændingestyrelsen, der er blevet sigtet for bestikkelse og dokumentfalsk, undgik at blive varetægtsfængslet her til middag. Politiet mener ellers, at hun blandt andet skal have modtaget bestikkelse for at give 12 kinesere opholdstilladelse. Selvom kvinden slap for varetægtsfængsling besluttede dommeren dog at opretholde anholdelsen i tre døgn. Det vil sige, at kvinden er frihedsberøvet frem til tirsdag. Men kendelsen tyder på, at politiets materiale mod den 33-årige kvinde er svagere end i tilfældet med hendes mandlige kollega, som i torsdags fik sin varetægtsfængsling forlænget. Også sigtet for dokumentfalsk Den senest anholdte i bestikkelsesaffæren i Udlændingestyrelsen er ikke kun sigtet for at have modtaget penge og andre fordele til gengæld for at give opholdstilladelser til 12 kinesere. Kvinden, der er 33 år, sigtes også for at have været med til at forfalske papirer. Det kom frem i formiddags i grundlovsforhøret i Dommervagten i København. Kvinden nægter sig skyldig, oplyste hendes forsvarer, advokat Carsten Hauch. I forvejen sidder en af styrelsens ansatte varetægtsfængslet for at have taget mod penge for at udskrive opholdstilladelser til kinesere. Kinesere fængslet Også flere kinesere er blevet fængslet i affæren, hvor der fra begyndelsen af januar 2003 og frem til marts i år skal være blevet betalt betydelige summer for de falske opholdstilladelser til kinesere, der angiveligt skulle studere i landet. Ifølge Integrationsministeriet blev den kvindelige medarbejder anmeldt til politiet torsdag. Hun blev så anholdt i går. Rigsrevisionen undersøger sagen Mistanken om bestikkelse har fået Integrationsministeriet til at bede Rigsrevisionen om at undersøge alle de tilfælde, hvor kinesere har fået opholdstilladelse i perioden fra 2002 til 2005. Integrationsministeren er ikke tilfreds med sagen. »Meget tyder på, at der er foregået noget mere eller mindre organiseret kriminelt, som involverer flere ansatte i Udlændingestyrelsen«, mener Rikke Hvilshøj. Ministeren bedyrer, at de falske opholdstilladelser vil blive inddraget, og at de personer, der har betalt for tilladelserne, vil blive sendt ud af landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























