Dørmand fængslet for skuddrab på Nørrebro

Politiet mødte talstærkt op kort efter skudepisoden. - Foto: Jens Dresling
Politiet mødte talstærkt op kort efter skudepisoden. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Den sigtede dørmand og hans ven erklærer sig uskyldige i drabet lørdag aften foran natklubben Rust. De siger, at de handlede i nødværge. De var trætte og tydeligt beklemte ved situationen. Men de nægtede sig under søndagens grundlovsforhør skyldige i at have dræbt og forsøgt at dræbe de to, der lørdag aften blev skudt foran natklubben Rust. Klubbens dørmand erkendte at have skudt, men sagde at det havde været i nødværge. Detaljerne omkring hændelserne foran Rust lørdag er uklare. Varetægtsfængslet i 26 dage Klokken halv otte blev én mand dræbt og en anden såret af skud, efter at natklubbens dørmand ekstraordinært var blevet kaldt på arbejde før klubbens åbning, fordi at strømmen var gået på tyverialarmen. Foran Rust kom det ifølge øjenvidner til et højlydt skænderi mellem dørmanden, hans ven og 8-10 unge, og det endte med affyring af 5-6 pistolskud. Hvad, der præcis førte til affyringen af de fatale skud, kom ikke frem søndag, da grundlovsforhøret på anklagerens anmodning blev holdt for lukkede døre med navneforbud. Den 34-årige dørmand er blevet varetægtsfængslet i 26 dage, mens hans ven ikke blev begæret tilbageholdt. Ingen af dem er tidligere kendt af politiet. Kendt af politiet Den sårede fra lørdag aften er sigtet for grov vold i samme sag og er i øvrigt også anklaget i forbindelse med skudduellen på Christiania den 21. april. Den 24-årige dræbte og flere af de andre unge i gruppen, der befandt sig foran Rust, er også kendte af politiet. Københavns Politi vil ikke sige noget om efterforskningen i sagen. De vil ifølge kriminalinspektør Ove Dahl ikke bære ved til de mange rygter om alt fra hash-opgør til ondt blod, der allerede verserer om skuddrabet. Med hensyn til de mange rygter har Ove Dahl denne kommentar: »Der er nogle helt specielle omstændigheder i denne sag, som nok vil komme frem senere«. På Nørrebro var skuddrabet søndag det helt store samtaleemne flere steder, men ingen ønskede at udtale sig til Politiken. Flere havde lagt blomster foran Rust, der som reaktion på episoden vil holde lukket i en uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her