Lørdag fik en 33-årig kvindelig medarbejder fra Udlændingestyrelsen sin anholdelse opretholdt, sigtet for at havde taget mod penge under bordet for at give opholdstilladelse til tolv kinesere. Men i weekenden har styrelsen fundet yderligere seks tilfælde, hvor kvinden menes uretmæssigt at have givet de eftertragtede tilladelser. De er nu overgivet til Københavns Politis bedrageriafdeling, der i forvejen efterforsker en tilsvarende sigtelse mod en 41-årig kollega til den anholdte kvinde. Han er sigtet for at have udstedt 21 falske opholdstilladelser efter at have modtaget bestikkelse fra kinesere. Sagen har strakt sig over længere tid Tilsyneladende har bestikkelsesaffæren strakt sig over længere tid. Kvinden har således ifølge sigtelsen siden begyndelsen af januar 2003 og frem til maj i år, hvor hun gik på barselsorlov, modtaget betragtelige beløb bed at udstede de eftertragtede tilladelser og ved at være med til at forfalske papirer. Begge de sigtede arbejdede i styrelsens kundeekspedition. Sagen blev afsløret, da politiet pågreb fire kinesiske mænd og en kvinde og kort efter også anholdt den mandlige medarbejder. 5000 tilladelser undersøges Bestikkelsessagen har fået integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til at beordre en stor undersøgelse af de allerede udstedte opholdstilladelser til kinesiske studerende sat i gang. Knap 5000 tilladelser, der er udstedt inden 2002, skal nu gennemgås nærmere for at se, om der er svindlet med dem. »Meget tyder på, at der er foregået noget mere eller mindre organiseret kriminelt, som involverer flere ansatte i Udlændingestyrelsen. Den mistanke kan jeg slet ikke tolerere, og jeg vil helt til bunds i sagen«, sagde ministeren, da hun fredag krævede sagen undersøgt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























