V og K uenige om velfærdsreformer

Lyt til artiklen

Et halvt år før velfærdskommissionen kommer med sine reformforslag lukker den konservative partiformand, Bendt Bendtsen, for en af de veje, som politikerne kan gå, hvis der skal være råd til velfærden i fremtiden. Selv om han er en ivrig tilhænger af en senere pensionsalder, ønsker Bendtsen kun at diskutere en reform af efterlønnen, mens folkepensionsalderen skal fastholdes på de nuværende 65 år. »Folkepensionen mener jeg egentlig er ret og rimelig, som den ligger i dag«, siger Bendt Bendtsen til dagbladet Børsen. V er uenige Den holdning deler Venstres finansordfører, Peter Christensen, ikke. »Efterløn og folkepension er de elementer, der er i spil. Og derfor synes jeg ikke, at man på forhånd skal sige, at der er områder, der ikke kan røres, hvis det er de anbefalinger Velfærdskommissionen kommer med«, siger han. Bendtsens melding får også Velfærdskommissionens formand, professor Torben Andersen, til at hæve øjenbrynene. »For os er det vigtigt at se det hele i en sammenhæng og i en helhed«, siger han til Ritzau. S åben for senere pensionsalder Ligesom Venstre holder S-formand Helle Thorning-Schmidt muligheden for både reform af både efterløn og senere folkepension åben. »Vi er nødt til at tage højde for, at vi lever længere, og derfor kan det være, at vi skal trække os tilbage fra arbejdsmarkedet lidt senere. Så det er en del af diskussionen«, siger hun til Børsen. Dansk Folkeparti mener, det er mærkeligt at diskutere pensionsalder kort efter, at den er blevet sænket med to år. Også De Radikale er skeptiske. »Det principielle er at få hævet tilbagetrækningsalderen, og der er det efterlønnen, der springer i øjnene. Når vi har et instrument som efterlønnen, er den gennemsnitlige pensionsalder langt under 65 år. Før vi nærmer os det, kan man spørge sig selv, om det er relevant at diskutere folkepensionsalderen«, siger Morten Helveg Petersen, der er De Radikales finansordfører.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her