Lars Løkke forsvarer 'morgengave' til Furesø Kommune

Socialdemokratiets forsvarsordfører Per Kaalund mener, at området omkring Flyvestation Værløse kan indbringe op mod én milliard kroner. - Foto: Miriam Dalsgaard
Socialdemokratiets forsvarsordfører Per Kaalund mener, at området omkring Flyvestation Værløse kan indbringe op mod én milliard kroner. - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Socialdemokraterne truer med at spænde ben for aftalen om at forære den nedlagte flyvestation i Værløse til den kommende Furesø Kommune. Arealet er mellem 350 millioner kroner og en milliard værd, og det er ikke rimeligt, mener partiets forsvarsordfører Per Kaalund. Regner med opbakning fra S Men indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder fast i aftalen og siger, at han det vil overraske ham meget, hvis Socialdemokraterne ikke kan levere opbakning til den. »Selvfølgelig skal Socialdemokratiet nikke til dette her, men det har jeg en forventning om, at de gør. Alternativet ville være at trække tæppet væk under den nye kommune«, siger han til Ritzau. Per Kaalund har fået undersøgt grundpriserne i området ved Værløse, og to ejendomsmæglere har vurderet prisen på en gennemsnitlig byggegrund på 800 kvadratmeter til mellem 2 og 2,5 mio. kr. Forsvarets Bygningstjeneste har oplyst, at det 470 hektar store areal forventes at kunne rumme tre byggeområder. Et boligområde med 150 boliger, et erhvervsområde af administrations- og værkstedsbygninger samt et boligområde med 400 boliger ned til Søndersø. Lars Løkke undrer sig Han foreslår i stedet, at staten indgår en aftale med Furesø Kommune, så staten enten nu eller senere modtager et eventuelt merprovenu. »Det virker som eklatant forskelsbehandling af kommuner«, siger Per Kaalund. Lars Løkke Rasmussen er forundret over kritikken, der også er vendt mod de tilskud, som den nye kommune får. »Der har været en meget bred enighed om, at vi skulle finde en løsning, og den er tiltrådt af en enig kommunalbestyrelse i Farum og en næsten enig kommunalbestyrelse i Værløse. Socialdemokratiet i begge kommuner bakker op, og det ville undre mig meget, hvis Socialdemokratiet nu spænder ben for dette«, siger indenrigsministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her