Rektor: 10. klasse giver flere studenter

Færre elever i 10. klasse betyder færre danske studenter. Så klart udtrykker Rektor på Haderslev Katedralskole, Lars Kofoed-Jensen, sig, når han skal udtale sig om regeringens forslag om en reform af 10. klasserne. Ifølge regeringsgrundlaget skal 10.-klasserne fremover »alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse«. Elever er usikre i 9. klasse Men ifølge, Lars Kofoed-Jensen er det netop i 10. klasse, at mange elever bliver modnet til at gå videre i gymnasiet. »De har så stor usikkerhed på egen modenhed og formåen, at de ville vælge uddannelser på et lavere niveau og dermed havne i de grupper, som i dag er i størst fare for at blive arbejdsløse«, siger rektoren til bladet Efterskolen. Forslaget om at skære i antallet af elever i 10. klasse har ført til voldsom kritik, ikke kun i skolekredse, men også i partiet Venstres bagland, ligesom Dansk Folkeparti har betydelige forbehold over for en sådan strategi. »Vi kan se en klar sammenhæng mellem væksten i gymnasiefrekvensen i en række jyske og fynske amter og væksten i antallet af efterskoleelever i 10. klasse siden begyndelsen af 1990erne«, siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i efterskolernes sekretariat. Korstog mod 10. klasse Kritikken af, hvad der er blevet kaldt regeringens korstog mod 10. klasse, kommer ikke mindst fra efterskolerne. De leverer i øjeblikket 40 procent af de elever, som tager dette ekstra skoleår med. I mange amter kommer over 60 pct. af de elever, som vælger gymnasiet efter 10. klasse, fra efterskolerne. Det er især uden for de større byer, at mange bruger 10. klasse som et fagligt og personligt springbræt, før de fortsætter i gymnasiet. »Jeg tør udtale meget skråsikkert, at der ville blive færre studenterhuer i Danmark, hvis 10. klasse blev lukket«, siger rektor Lars Kofoed-Jensen.