Regeringen svigter de ansatte i landets kommuner, som får nye arbejdsopgaver i forbindelse med kommunalreformen, mener fagforbundene HK og FOA. De kræver, at den nye tryghedsaftale for de statsansatte, som regeringen tirsdag indgik med S og R, bredes ud til kommuner og amter. Aftalen forpligter arbejdsgiverne i staten til at arbejde for at undgå ufrivillige afskedigelser, når der flyttes om på job og opgaver i forbindelse med strukturreformen. Men det er frivilligt om amter og kommuner vil følge statens eksempel. Og det er ikke godt nok, mener formanden for HK/Kommunal, Kim Simonsen. Utilfredshed i FOA Formanden for de 200.000 offentligt ansatte i FOA, Dennis Kristensen, er heller ikke imponeret. »Det korrekte havde været at sige, at ingen medarbejder skal miste sit job, fordi strukturerne nu laves om politisk«, siger Dennis Kristensen.
Fagforbund: Ansatte i kommuner og amter svigtes
Lyt til artiklen