Et flertal af de politiske partier i Danmark anbefaler klart ja til den kommende afstemning om EU's forfatning. Ikke mindst de borgerlige partier som Venstre og Det Konservative Folkeparti er klar til et ja. Men den i forvejen meget brogede skare af nej-sigere ser ud til at blive endnu mere broget. For en stribe markante borgerlige samfundsdebattører er klar til at argumentere for et nej denne gang. De mener ikke, at EU-forfatningen er det rigtige dokument at stemme ja til. Det viser et rundspørge som Berlingske Tidende har gennemført. Skel mellem meningsdannere og partier »Det er blevet tydeligere og tydeligere i de senere år, at der er kommet et skel mellem borgerlige meningsdannere og politikere fra Venstre og Det Konservative Folkeparti«, siger historikeren Bent Jensen til avisen. Han er blandt de borgerlige debattøren som hælder til et nej. »EU har efter min mening udviklet sig fra at være et fornuftigt, pragmatisk samarbejde om praktiske spørgsmål til at være et stort, forkromet, ideologisk projekt med tankepoliti og forsøg på at skabe en kunstig europæisk fællesskabsfølelse«, som han formulerer dele af sin kritik. »En grænse for EU's statsdannelse« Også debattører som David Gress, Mikael Jalving, Michael Pihl og Katrine Winkel Holm med flere er blandt de borgerlige, der er klar til at stemme nej. »Jeg vil gerne spørge de borgerlige politikere, om der ikke går en grænse for EU's statsdannelse. Er der ikke et sted, hvor vi skal sige stop? Det er der åbenbart ikke«, som Katrine Winkel Holm, teolog og debattør formulerer det til avisen. Forklaringen på den borgerlige skepsis bunder blandt andet i, at EU med forfatningen lægger vægt på, at borgerne har sociale rettigheder. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen advarer borgerlige nej-sigere. Stemmer man nej, siger man, at man ikke vil være med, mener Ellemann-Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























