Lars løkke Rasmussen bøjer nu hovedet og indkalder Socialdemokraterne til nye forhandlinger. Det sker efter en dag, hvor forholdet mellem Folketingets to største partier blev koldere og koldere. S-formand Helle Thorning-Schmidt kritiserede Lars Løkke Rasmussens aftale om sammenlægning af Farum og Værløse kommuner. S-leder står af Det var for galt, at sammenlægning skulle betales med penge fra en pulje til økonomisk trængte kommuner, mente den socialdemokratiske leder, som også fandt det uacceptabelt, at den ny kommune kvit og frit fik Flyvestation Værløse, når andre kommuner som har overtaget kaserner har betalt dyrt for dem. Og eftersom Flyvestation Værløse indgår i forsvarsforliget, er regeringen i denne omgang afhængige af en løsning med Socialdemokraterne, med mindre den vil bryde forsvarsforliget. Stejl minister Og selv om indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere sagde, at han ikke ville tilbyde andre S andre løsninger på finansieringen af fusionen mellem Farum og Værløse. »Jeg skal nok få det løst, med eller uden Socialdemokraterne«, siger Lars Løkke Rasmussen i løbet af onsdagen. Parterne mødes igen imorgen Men nu har piben altså fået en anden lyd og parterne mødes ifølge Ritzau i morgen klokken 12. Socialdemokraterne har taget imod invitationen fra ministeren. Invitationen fra Lars Løkke kommer ikke bag på Socialdemokraternes gruppeformand, Jan Petersen. »I stedet for at føre mindre venlige forhandlinger i pressen, synes jeg, at det er en god idé at mødes omkring bordet«, tilføjer han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























