Et enigt Folketing har besluttet at skærpe straffen for spirituskørsel. Strafferammen for både spirituskørsel og kørsel uden kørekort skærpes fra et til halvandet år. Det indebærer, at spritbilister i de allergroveste tilfælde kan varetægtsfængsles. Førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille op til 2,0 vil fremover koste en bøde, der svarer til en nettomånedsløn ganget med promillen. Frakendes i tre år Er promillen højere, bliver straffen betinget fængsel i 20 dage samt en tillægsbøde. I gentagelsestilfælde forhøjes straffen med 10 dages fængsel pr. gang. Når kørekortet frakendes, bliver det fremover for en periode på mindst tre år, og domstolene får lettere adgang til at konfiskere bilen, når færdselsloven overtrædes. De nye regler træder i kraft 1. september.
Øget straf for spritkørsel
Lyt til artiklen