Kommunalreform giver adressekaos

Nogle nye kommuner vil få to veje med samme navn. Det gælder nu næppe Lykkevej. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Nogle nye kommuner vil få to veje med samme navn. Det gælder nu næppe Lykkevej. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Nissedalen. Gåsebanken. Håndværkerhaven. Selv om hittepåsomheden har været og er stor, når det gælder navngivning af veje og gader, er klassikere som Algade, Vestergade og Skolevej udbredt. Det medfører rod, når kommunesammenlægningerne træder i kraft 2007, for regler dikterer, at et vejnavn kun må findes ét sted i hver kommune af hensyn til entydigheden. Regler laves om »Undersøgelser har vist, at der vil være problemer med 15.000-20.000 veje. 400.000 husstande vil altså skulle have ny adresse, hvis reglen skulle overholdes«, fortæller fuldmægtig Martin Veis Jørgensen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Meget tyder nu på, at de 400.000 husstande slipper for at blive vejnavnemæssigt tvangsflyttet takket være et lovforslag, der er ved at blive behandlet i Folketinget. Det foreslår, at den officielle adressebetegnelse fra og med 2007 ikke længere kun består af vejnavn og husnummer, men udvides med postnummer. To gange Lærkevej i samme kommune »Det betyder, at hvor det før var nok at ringe til sin kommune og sige: Jeg bor på Lærkevej 7, og min hjemmehjælper er ikke kommet, skal man fremover være mere præcis og huske at oplyse postnummeret, for det kan være, at der er tre Lærkeveje i den sammenlagte kommune. Men ellers vil lovforslaget ikke betyde noget særligt for den enkelte borger, for de fleste af os er jo vant til, at vores adresse også består af postnummer og by«, siger Martin Veis Jørgensen. Prøvekørt på Bornholm Metoden er sådan set allerede prøvekørt på Bornholm, da øens kommuner blev sammenlagt 1. januar 2003. Her var 400 af øens cirka 1.600 vejnavne berørt af et sammenfald. »Det gik stille og roligt. Og det tror vi også bliver tilfældet nu. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at forslaget ikke vedtages, for det er den billigste løsning og den folkeligt mest acceptable«, siger Martin Veis Jørgensen. Veje over kommunegrænsen Helt problemfri bliver kommune- og derved vejsammenlægningen nu ikke alle steder, men de er ifølge fuldmægtigen i småtingsafdelingen. Som i de tilfælde, hvor en vej løber over en oprindelig kommunegrænse, og man har stavet navnet på to måder i de to tidligere kommuner. Eller dér hvor vejnumrene begynder med nummer 1 i begge ender. En arbejdsgruppe i Erhvervs- og Byggestyrelsen er sat til at finde en praktisk løsning på den type uoverensstemmelser. Men gruppen beskæftiger sig ikke med de snørklede gade- og vejnavne, der findes. Godt nok anbefales det i dag, at kommunerne vælger løsninger, der er lette at stave og udtale, men en stor del af navneflokken er af ældre dato, hvor hensynet var et andet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her