Ekspert: Skolemad forklarer dårlige PISA-resultater

Der er intet mærkeligt i, at finske og svenske børn klarer sig langt bedre i skolen. Hovedforklaringen er de svenske og finske skolemadordninger. Det mener lærer og sundhedskonsulent Frede Bräuner, der i mange år har studeret sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne. I den nylig offentliggjorte internationale PISA-undersøgelsen af skolebørns faglige niveau, klarer Sverige og Finland sig langt bedre end Norge og Danmark, og Frede Bräuner er ikke i tvivl om, at den væsentligste forklaring er kosten. Obligatoriske skolemadordninger »I Sverige og Norge har man obligatoriske madordninger i folkeskolerne, mens man ikke har det i Norge og Danmark. Med den viden, vi har i dag om sammenhængen mellem kost og indlæring, er det ikke spor overraskende«, siger han. At skolemaden virkelig gør en forskel, bekræfter ægteparret Cristina og Torben Juul. For halvandet år siden flyttede de sammen med deres fire børn fra Nivå i Nordsjælland til Kvidinge i Skåne. Dejlig varm mad hver dag »Særligt for børnene har det været godt. Vi var lidt nervøse for, hvordan det ville gå med de to ældste i en ny skole med nye kammerater og at andet sprog, men det er gået helt fantastisk. De har aldrig været så glade for at gå i skole i Danmark, som de er her«, siger Torben Juul. Forklaringen på børnenes begejstring for skolen hænger ifølge Torben Juul, ikke mindst sammen med den obligatoriske svenske skolemadsordning, som går igennem hele skolesystemet lige fra vuggestuen til gymnasiet. »De får dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig godt mætte, og det gør en kæmpe forskel. Der er ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi de går sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, heller ikke i de sidste timer om eftermiddagen«, fortæller Torben Juul.