Socialministeriet har haft svært ved at bruge en bunke penge på i alt 100 millioner kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti for halvandet år siden øremærkede til velfærdsforskning med fokus på udsatte børn. Nu bliver puljen splittet op og fordelt mellem fire ministerier. Penge skulle vise, hvad som virker Hvad er effekten af at anbringe børn uden for hjemmet? Hvad får børn ud af specialundervisning? Hvad er meningen med aktiveringsindsatsen? Hvad får vi kort sagt for vores penge til velfærd? Det var nogle af de spørgsmål, som regeringen og Dansk Folkeparti ifølge daværende socialminister Henriette Kjær (K) ville have svar på, da parterne i januar 2004 afsatte 100 millioner kroner over fire år til såkaldt strategisk velfærdsforskning. Ifølge Henriette Kjær skulle puljen blandt andet kaste lys over, »hvad der virker« i forhold til udsatte børn og unge. Kun 100.000 kroner ud af 25 millioner De store ambitioner er dog siden tilsynladende blegnet en smule, da det i 2004 kun lykkedes for Socialministeriet at få anvendt 100.000 kroner ud af 25 millioner kroner. Nu fremgår det af et aktstykke til Folketingets finansudvalg, at puljen skal ændres. Socialministeriet erkender i aktstykket, at der i 2004 kun er »brugt en beskeden andel af bevillingen«, og nu skal pengene fordeles mellem Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. De tre sidstnævnte ministerier overtager ansvaret for hver sin bunke penge, som Socialministeriet hidtil har haft ansvaret for. Minister skal forsvare sig Folketingets finansudvalg venter i øjeblikket på svar fra socialminister Eva Kjær Hansen (V) på, hvorfor ministeriet stort set ikke fik brugt af midlerne i 2004. SF's finansordfører, Ole Sohn, kalder det »skandaløst«. »Det er da talentløst, at Socialministeriet ikke formåede at bruge pengene i 2004. Det er endnu et bevis på, at den her regeringen lever af signalpolitik og af historierne om, at der nu er afsat pengene til dit og dat. Men så er det straks sværere at få noget fornuftigt ud af dem«, siger Ole Sohn. Pressevagten i Socialminsteriet understreger, at de fire nævnte ministerier nu er enige om, hvordan 69,5 millioner kroner ud af de 100 millioner skal udmøntes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























