Borgerne i Danmarks små landsbysamfund skal selv tage ansvaret for, at der sker noget i lokalområderne. For der er brug for ildsjæle og frivilligt arbejde til at synliggøre de små samfund, når strukturreformen fra 1. januar 2007 vil betyde større kommuner i Danmark. Opfordringen kommer fra landsbytosserne, som lørdag var samlet i Ellum ved Løgumkloster for at diskutere, hvad reformen vil betyde for landsbyerne. I 23 år har Landsforeningen af Landsbysamfund udnævnt en landsbytosse - en ærestitel til borgere, som har gjort en særlig indsats for landsbyer og landdistrikter. Landsbytosserne anbefaler, at lokale borgere står sammen og står frem for ikke at drukne i de større kommuner.
Strukturreform truer landsbyer
Lyt til artiklen