Folkeskolen skal ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) have en historisk kanon. Den skal bestå af en oversigt over danske og internationale begivenheder, som alle børn skal stifte bekendtskab med, skriver Berlingske Tidende søndag. Kanonen skal skrives af et ekspertudvalg og indgå i en ny bekendtgørelse for faget historie. Bertel Haarder understreger, at det efterfølgende skal kunne kontrolleres, om eleverne virkelig får lært stoffet. Farlig udvikling Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er lodret imod den nye kanon-plan: »At sætte eksperter til at sige, at dét og dét er det vigtigste, er en farlig udvikling«, siger han.
Haarder vil have kanon for faget historie
Lyt til artiklen