En svensk familiefar måtte natten til i dag indlægges på Hjørring sygehus, efter at han var blevet ramt af en sølvfarvet bil. Den svenske turist kom cyklende i krydset ved Sct. Laurantiivej og Damstedvej i Skagen, da en bil i høj fart skred ud og ramte ham. Bil måske udbrændt Svenskeren blev smidt op på kølerhjelmen, brækkede håndleddet og fik knust en knæskal. Føreren af bilen - en ung mand - kørte i høj fart fra ulykkestedet. Politiet i Frederikshavn undersøger, om den sølvfarvede bil er identisk med en bil, som få timer efter ulykken udbrændte i Skagen. Ifølge Frederikshavn Politi er der skader på kølerhjelmen af den udbrændte bil. Bilejeren har forklaret politiet, at han ikke kender til ulykken.
Turist kørt ned af flugtbilist
Lyt til artiklen