Manglende fysisk aktivitet er lige så farlig som rygning, og derfor skal danskerne vænne sig til at dyrke mindst 30 minutters motion om dagen. Ernæringsrådet har moderniseret sine kostråd og opfordrer til mere motion, mere frugt og grønt - og så skal tørsten slukkes med vand. Let at nedsætte risiko Når motion indgår på lige fod med mad og drikke i de otte kostråd, skyldes det ifølge formand for rådet, professor Bjørn Richelsen, at alt for mange danskere vejer for meget. 55 procent af voksne mænd og kvinder er overvægtige, og antallet er stigende. »Her spiller fysisk aktivitet en afgørende rolle - mindst et ud af fire hjertetilfælde skyldes manglende motion. Blot 30 minutters daglig fysisk aktivitet nedsætter risikoen med 30 procent«, siger Bjørn Richelsen. Drik vand De nye råd sætter også fokus på sukker, og her er det især forbruget af sodavand, som bekymrer rådet. 'Sluk tørsten i vand', lyder det. »Sodavand bidrager kun med energi og ikke med næringsstoffer. Flere undersøgelser peger på, at et stort indtag af sukkersødede drikkevarer kan være med til at øge vægten. Med det høje og stigende forbrug af tilsat sukker hos især børn og unge er et råd om mindre sukker yderst aktuelt«, siger Bjørn Richelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























